Superfoods – mit favoritvåben

 “Take care of your body. It’s the only place you have to live” – Jim Rohn iværksætter, forfatter og public speaker.

Jim Rohn formulerer det jo egentligt meget godt - din krop er med dig hele livet, og bør efter min mening behandles som et tempel. Dét at være god ved sin krop kan gøres på mange måder. Det helt grundlæggende kan findes i nok søvn, masser af vand og en varieret kost. Dog kan det føles tiltrængt med et supplement, for et ultimativt boost. Her er det særligt oplagt at inddrage superfoods. Superfoods er et begreb, som for tiden er meget populært. Både inden for sundhedsverdenen, men også inden for den sociale medieverden, hvor kendte mennesker deler deres sunde vaner og fylder tallerkenerne med superfoods. En superfood er mest rå plantebaseret mad, der giver energi og har potentielle sunde egenskaber på grund af dens overflod af vitaminer, mineraler, antioxidanter, enzymer, proteiner og andre næringsstoffer i koncentreret form, ofte som pulverform. De skal fungere som et supplement til en almindelig varieret kost. De kan bruges som en ny måde at supplere mad på og tilføjelse af ny smag til smagsløgene.

De fødevarer, der indgår i begrebet, er langt fra nye, tværtimod. De har altid været der og findes i naturen. Vi har bare først forstået og lært mange af dem at kende nu, især her i vesten i hvert fald. Naturen er altså proppet med superfoods, og vi opdager hele tiden nye og ekstraordinære varianter - alle med deres helt egen specielle og specifikke virkning på kroppen. Forskningen viser gang på gang, at der nærmest ikke er dét, som disse fødevarer ikke kan hjælpe på, og de anerkendes især for deres stærke sundhedsfremmende og helende virkninger på kroppens celler.

 

Superfoods er kroppens bodyguards. Deraf navnet ”super”. De giver liv, energi, spormineraler ( fx. jern, zink, kobber, mangan etc.) og har evnen til at balancere hele vores system til optimal skønhed og ydeevne. Antioxidanter er et af de ord, som vi efterhånden har hørt en million gange, men ikke alle har lige styr på, hvad de er og gør. Antioxidanter gør meget for dig. Nogle antioxidanter danner vi selv og andre skal tilføres gennem kosten.

De kan fungere som elitesoldater i kroppen, de bekæmper det onde og sørger for, at kroppen har ro til at udføre sine daglige pligter. Antioxidanter sørger bl.a. for at huden forbliver stærk og sund, mindsker dannelsen af rynker, beskytter mod solens skadelige stråler, sænker alderdomsprocessen og hjælper immunforsvaret, hormonsystemet og nervesystemet. Der findes mange forskellige antioxidanter som A-,C-, E- og B6 vitamin, zink, selen, magnesium, Q10, betacaroten, astaxanthin og de mange superfoods. Antioxidanter kan ikke fungere alene, de bør understøttes af flere for at udrette deres power. 


Det er især det høje indhold af antioxidanter, der har gjort superfoods så populære. Superfoods måles via ORAC skalaen (Oxygen Radical Absorbance Capacity). Det er en måling af antioxidantværdien i fødevarer. Rå chokolade og gojibær har meget høje ORAC værdier. Vi skal have superfoods, fordi de hjælper kroppen med at komme af med de dårlige frie radikaler på grund af deres antioxidantniveau.


I vores samfund er vi omgivet af en masse skadelige stoffer. De findes overalt, hvor vi færdes: i vores vand, i luften, jorden og sågar i tøjet og i de produkter, vi anvender hver eneste dag. Frie radikaler dannes blandt andet via rygning, både aktiv og passiv, luftforurening, solens ultraviolette lys, kemikalier, stress, visse fødevarer og motion (her tænkes der mest på motion, der er ekstremt hårdt for kroppen og på et professionelt plan). Faktisk danner vores krop selv frie radikaler hele tiden og hver dag, hvilket i sig selv ikke er farligt, vi skal bare ikke have for mange af dem. De ”kropslige” frie radikaler er yderst aktive kemiske stoffer, som er naturlige biprodukter fra cellernes stofskifte. Dette er ikke til at ændre.

 

De frie radikaler er kendetegnet ved, at de mangler en elektron. I deres stræben efter at erstatte den manglende elektron, bliver de ustabile og aggressive og angriber kroppens forskellige celler. Frie radikaler dannes som sagt hele tiden i kroppens celler, og man mener, at hver celle udsættes for titusindvis af frie radikaler hver eneste dag. De er heldigvis ikke alle sammen kun onde, da nogle af dem som vores immunforsvar danner kan hjælpe os.


Heldigvis kan vi gøre meget selv og med lette og simple tiltag beskytte kroppen mod deres skadelige virkninger med hjælp fra antioxidanter fra en god nattesøvn, grøntsagerne, frugten og de såkaldte superfoods. Antioxidanterne skal skyde en ekstra elektron til de frie radikaler, således at de ikke kan udføre deres skade, og derfor er antioxidanter mit favoritvåben.

 

De populære superfoods kan være hampefrø, chiafrø, morbær, blåbær, matchapulver, acaibær, gojibær, macapulver, maquibær, bipollen, gurkemeje, havtorn, lucuma og rå kakao. Her kan du få dem jeg sælger i NP Cares.


Jeg bruger dagligt superfoods. Nogle dage pynter jeg min smoothie med gojibær og hampefrø, laver chiagrød og tilsætter matchapulver eller acaipulver i mine pandekager, så de får en smuk farve, drikker en matcha eller gurkemejelatte.

En af mine foretrukne måder at starte dagen på er med en superfood smoothie. Perfekt til travle morgener. En smoothie giver mig den nødvendige energi til at starte min dag, hvis den sammensættes med de rigtige makronæringsstoffer. Mine smoothieopskrifter indeholder protein, kulhydrater, fedt, fibre, superfoods og masser af vitaminer og mineraler. Derfor er de en vedvarende energikilde og holde dig mæt i mange timer og dermed afholde en fra et eftermiddags-crash. Det kan være svært i en travl hverdag at tygge sig igennem 600- 800 gram grønt, så det er derfor en hurtig og enkel metode til at få dem indenbords.


Jeg vil slutte af med at huske dig på, at superfoods er en tilføjelse i din livsstil, men det kræver stadigvæk, at der varieres i dine superfoods, og de bør altid spises i kombination med et måltid. Jeg varierer mine superfoods, kosttilskud, som jeg varierer min mad. Husk at selv æg kan være et superfood og frisk laks med omega 3 skal man da heller ikke tage fejl af. Bare fordi det er fancy at kalde gojibær for superfoods, så husk at mange almindelige fødevarer også er super. Det er vigtigt, at du spiser din mad som du plejer, og at du udelukkende anser superfoods som et supplement. Superfoods må altså ikke opfattes som helbredende, men derimod som et sundt twist til at kunne opgradere din kost. Prøv at forestille dig at du spiser havregrød med gojibær, laver din chokoladekage med raw kakao eller prøver en ny måde at lave müsli på. Jeg er kvinden der lærer dig at sprinkle sundhed på din mad, så mad smager godt. Sundhed all round i sjæl og krop.

Se mit udvalg af superfoods her.